Kursus i børnestavning - i Køge og online

Et kursus til dig, der gerne vil have helt styr på metoden børnestavning.
Så børnestavningen bevæger sig i retning af konventionel stavning og giver dygtige stavere.

Børnestavning som metode

Børnestavning er en meget anvendt metode i undervisningen i de yngste klasser. Elsket af mange undervisere, men også hadet af mange forældre. Ofte anvendes børnestavning, uden at underviseren ved ret meget om selve metoden. Man har set og hørt kollegaer anvende metoden og arbejder selv videre med den. Derfor kan det være utroligt svært at sætte ord på, hvad metoden egentligt kan gøre for eleverne. Både overfor forældrene og eleverne.

Din viden er nøglen til den direkte vejledning, som eleverne har brug for for at blive endnu dygtigere stavere. Den direkte vejledning er hele omdrejningspunktet i forhold til at kvalificere børnestavningen, så den med tiden bliver til konventionel stavning.

Indhold

På dette kursus gennemgår vi selve metoden: børnestavning. 

Du får også indsigt i børns staveudvikling, så du fremadrettet kan vejlede og undervise dine elever direkte i deres næste skridt på vejen frem mod konventionel stavning.

Netop din direkte vejledning og undervisning er et nøglepunkt i forhold til, at børnestavningen kan flytte sig og blive til mere end blot de lyde, som eleven umiddelbart hører, når ordet siges.

Målet med kurset:

Efter kurset har du indsigt i børns staveudvikling, så du kan spotte, hvad der er en udfordring for dine elever, samt hvad der er næste skridt i deres staveudvikling. På den måde kan du fremadrettet altid sørge for, at dine elevers stavning ikke stagnerer, men altid bevæger sig fremad mod en konventionel stavning.

Efter kurset har du også 100% styr på metoden: Børnestavning. Herunder:

  • Hvorfor vi bruger den?
  • Hvordan vi forklarer forældrene den?
  • Hvordan den bedst trænes, så stavningen bliver mere kvalificeret?
  • Hvad der egentligt skal til, for at eleverne kan komme videre fra børnestavningen mod en konventionel stavning.

Børnestavning er en meget anvendt metode i undervisningen i de yngste klasser. Men hvad skal der egentligt til, for at eleverne kan komme videre fra børnestavningen mod en konventionel stavning? Det har du styr på efter dette kursus.

Sted: Værftet i Køge
Tid: Onsdag den 1/11-2023 kl. 13.00 til 16.00
Pris: 1175,-kr

Sted: Online på skolen eller derhjemme
Tid: Tirsdag den 7/11-2023 kl. 14.00 til 17.00
Pris: 1000,-kr

Tilmelding til kursus om børnestavning

Scroll to Top