Intensivt læsekursus

Intensiv undervisning, der sætter skub i dit barns læseudvikling og læselyst. Kurset foregår i Læsekarrusellens lokaler i Hedensted. 

I forbindelse med et forløb på intensivt læsekursus er det muligt at tilkøbe overlevering til og opfølgning på skolen.  

Succesfuld og effektiv læsning.

Har du et barn i læsevanskeligheder og føler du, at lige meget hvor hårdt I arbejder, så kommer der kun konflikt og gråd ud af det?
Vil du i stedet gerne give dit barn lysten og glæden til at læse og selv vide, hvordan du støtter dit barns læseudvikling, så I begge får succes med det?

Så er du landet det rigtige sted. Vi kender din udfordring, og vi ved, at det er ubærligt at se sit barn kæmpe så hårdt hver dag i skolen og hjemme og samtidig som forælder at føle sig magtesløs over for opgaven. Du skal vide, at du ikke er alene, og der findes en anden mulighed, så du og dit barn kan lykkes med læsningen. På vores intensive læsekursus er undervisningen tilpasset netop dit barn. Vi starter helt fra bunden med læsningen. Du kan forvente, at dit barn får et godt skub på vej i sin læseudvikling, og at du og dit barn finder modet og lysten til at læse.

Intensivt læsekursus er for børn i 1. - 7. klasse med læsevanskeligheder. Vi finder det hold, der passer til dit barns behov. Der er også mulighed for eneundervisning.

Intensivt læsekursus er motiverende

Det intensive læsekursus er meget motiverende for børnene. De oplever hurtigt, at de bliver bedre til at læse, og de lærer, hvad der skal til for at blive endnu bedre. På det intensive læsekursus får dit barn styr på bogstavernes lyde, øver sig i at sætte dem sammen til stavelser og ord samt læser tekster, der svarer til dit barns niveau. Vi tager udgangspunkt i dit barns læseudvikling, og vi anvender kun metoder fra anerkendt forskning. Det, dit barn lærer i Læsekarrusellen, understøtter skolens læseundervisning. Som afslutning på kurset bliver du som forælder klædt på til at arbejde videre med læsetræningen derhjemme, så det bliver sjovt, hyggeligt og succesfuldt for både dig og dit barn. Du får selvfølgelig også en skriftlig rapport om dit barns læseudvikling, som du kan vælge at dele med dit barns skole. Målgruppe: Børn med læsevanskeligheder fra 1. til 7. klasse. Vi finder et hold, hvor dit barn passer sammen med de andre børn. ​

Kurser

Hverdagsuger – mandag til fredag

Vinterferien (uge 7) – lørdag til onsdag

Påskeferien – lørdag til onsdag

Sommerferien (uge 27, 30, 31) – mandag til fredag

Efterårsferien (uge 42) – lørdag til onsdag

 

Mødetider og antal lektioner

1 deltager: 9.00 til 12.00 (15 lektioner)

2 deltagere: 9.00 til 13.00 (20 lektioner)

3 deltagere: 9.00 til 14.00 (25 lektioner)

Praktiske oplysninger:

Målgruppe

Børn i 1. til 7. klasse med læsevanskeligheder.

Lokation:

Læsekarrusellens lokaler i Hedensted.

Pris:

8197,-kr. inklusive materialer, ca. 1½ times forældrevejledning og en skriftlig rapport med beskrivelse af dit barns læseudvikling.

Tilmelding:

På mobil: 2070 5577 eller e-mail kristina@læsekarrusellen.dk. Vi laver altid en gratis læsevurdering før dit barn starter på kurset.
Praktiske oplysninger:

Målgruppe

Børn i 1. til 7. klasse med læsevanskeligheder.

Lokation:

Læsekarrusellens lokaler i Hedensted.

Pris:

8197,-kr. inklusive materialer, ca. 1½ times forældrevejledning og en skriftlig rapport med beskrivelse af dit barns læseudvikling.

Tilmelding:

På mobil: 2070 5577 eller e-mail kristina@læsekarrusellen.dk. Vi laver altid en gratis læsevurdering før dit barn starter på kurset.

Du har nøglen til dit barns læsning

Vi lægger stor vægt på forældresparring som en del af undervisningen på vores kurser. Når du får nøglerne til at låse op for dit barns læsning, så kan du med sikker hånd hjælpe dit barn med at integrere det lærte, så det også kan bruges i hverdagen og skolen. Det betyder, at dit barn får bevidste strategier for sin læsning og med sikre skridt bliver bedre til at læse. Tidlig hjælp giver dit barn den bedste udviklingsmulighed i forhold læsning. Forskning viser, at tidlig hjælp til læsning har effekt gennem hele barnets uddannelse. Det er hårdt arbejde for et barn at knække læsekoden, og derfor gør vi os umage med at skabe de bedste forudsætninger for læsearbejdet, så dit barn får nyt mod til at arbejde videre med læsningen. Læringsmiljøet i Læsekarrusellen er anerkendende, positivt og hyggeligt. Leg, spil og sjov er vigtige elementer i undervisningen hos os. Her er dit barn i fokus, og både materiale og metode tilpasses barnet – ikke omvendt.

Er du klar til at tage næste skridt mod at hjælpe dit barn til en bedre læsning?

Det siger kunderne:

Læsekarrusellen har hjulpet Mikkel på vej “op ad stigen” til der, hvor han er i dag. Han har fået de teknikker og afkodningsregler, som skal til for at blive en god læser. Mikkel læser fortsat hver dag i ca. 20 minutter, og vi er superglade for, at vi tog fat om udfordringen. Vi kan til andre kun give vores varmeste anbefaling af Kristina og Læsekarrusellen.
- Lone, mor til Mikkel
Dagmar blev glad for din besked. Hun læser så godt i dag og er blevet meget glad for at gå på sin nye skole, hvor de understøtter det store arbejde, du har gjort. Hun læser frivilligt mange bøger og har fundet en helt anden glæde ved danskfaget. Det er vi dig evigt taknemmelige for, og vi er overbeviste om, at hun aldrig var kommet så langt uden dig. Du har ikke bare lært hende at læse, du har også lært hende, at hun kan, hvad hun vil – selv når det er svært. Det er en gave.
- Christina, Mor til Dagmar
Scroll til toppen