Undgå at begå de 3 værste fejl
Mange forældre, der henvender sig i Læsekarrusellen er i tvivl om, hvorvidt de gør mere skade end gavn, når de hjælper deres barn med læsetræningen. Læs hvordan du undgår at begå de værste fejl, når du læsetræner med dit barn.
Gør jeg mere skade end gavn?
Når jeg får nye kunder ind i Læsekarrusellen, så er der virkelig mange forældre som siger:
”jeg ved ikke, om det hjælper, når vi læser sammen. Tit tænker jeg, at det gør mere skade end gavn”. Det er jo en forfærdelig følelse at have som forældre. Jeg tænker, at der sikkert sidder rigtig mange forældre derude med den følelse, når så mange af mine kunder siger sådan. Måske er du en af dem, som til tider kan komme i tvivl? Uanset hvad det skyldes, at du kommer i tvivl, så er der hjælp at hente. Men først kommer det til at handle om det, du skal undgå at gøre, når du læser med dit barn. Bagefter kommer de gode råd til, hvad du kan gøre i stedet.
at hjælpe læsningen på vej.
Undgå at barnet mister troen på, at det kan lære at læse
En af grundene til at være opmærksom på, hvad man ikke skal gøre, når man læser med sit barn er, at det vi som forældre gør i sidste ende kan resultere i, at barnet mister modet og troen på at det overhovedet kan lære at læse. De værste fejl du kan lave er altså dem, hvor du ubevidst får dit barn til at miste troen på, at det er muligt at lære at læse. Det sker helt ubevidst for dig, ellers ville du jo have gjort noget andet.
Når jeg nu om lidt fortæller dig om de 3 værste fejl, så kan du sikkert godt genkende nogle af dem. Det er helt okay, for når du genkender dem, er der mulighed for at ændre på dem. I stedet for at tænke ”Åh, nej, nu ødelægger jeg mit eget barns mod på at lære at læse!” kan du måske i stedet tænke ”Fedt, nu ved jeg, hvordan jeg kan få mit barn til at tro på, at selvfølgelig er det muligt at lære at læse!”.
Jeg fortæller dig det netop, fordi du så kan blive bevidst om de ubevidste handlinger, og dermed kan ændre dem.
3 ting du skal gøre for at lette læsningen
Her kommer nogle helt enkle råd til, hvordan du hjælper dit barn med læsningen allerede nu, uden at du skal ”uddannes” som lærer.
Det allervigtigste er nemlig, at du kan hjælpe dit barn igennem læsningen, så:
- dit barn undgår negative oplevelser med læsning
- teksten giver mening
- samtidig med, at dit barn læser mest muligt af teksten selv Det er selvfølgelig en svær balancegang mellem at hjælpe barnet med læsningen og at hjælpe barnet til selv at prøve at læse de ukendte ord. Det er vigtigt, at barnet ikke føler sig presset til at gøre noget, det ikke kan.
De 3 værste fejl, du kan begå
Når forældre skal læsetræne med deres børn hjemme og barnet har svært ved at lære at læse, og du som forælder ikke ved, hvordan du kan støtte dit barn på en kvalificeret måde, kan der ske flere ting undervejs, som gør læsesituationen svær både for barnet og for dig som forælder. Ofte er de uhensigtsmæssige ting, du kommer til at gøre ubevidst, et resultat af din frustration over, at du ikke ved, hvordan du kan hjælpe dit barn med læsningen, selvom det er dit største ønske netop at hjælpe dit barn til at få succes med læsningen.
Når I læser derhjemme, skal du undgå:
1. At skælde ud på dit barn over, at nogle ord er svære at læse eller at huske. Her tolker dit barn let dine ord som: ”Jeg er sikkert så dum, at jeg ikke kan huske ordene udenad”. Der bliver plantet negative følelser i forbindelse med læsning i dit barn, og dit barn mister troen på, at det er muligt at lære at læse. Tydeligvis ved dit barn ikke hvad der står, ellers var ordet nok blevet læst med det samme. Det handler om din frustration.
2. Presse dit barn til at læse en tekst, som er for svær. Måske kender du det med, at du sidder og keder dig, og dit barn får intet ud af teksten, fordi det hele er blevet hakket i stykker. Når dit barn læser sådan, så er teksten for svær, og dit barn får intet ud af indholdet. Det bliver bare lange rækker af ord. Hvis du er heldig, så kan dit barn bruge billederne til at forstå teksten. Dit barn tolker situationen som: ”Det her giver ingen mening, og det er hårdt arbejde, det kan jeg ikke, og det gider jeg ikke at lære”.
3. Ikke have tid til at læse med dit barn. Måske kender du det med, at I får glemt at læse dagligt, eller at læsetræningen lige må stoppes ind i hullerne i dit program: Når du har travlt eller er stresset, så kan dit barn ikke finde ro til at fordybe sig, fordi stress/fortravlet energi smitter. Bare rolig, jeg beder dig ikke om at finde mere tid. Så kører den negative spiral: Dit barn kan ikke koncentrere sig om læsningen, dit barn forstyrrer sig selv i læsningen for at holde øje med tiden og dig, og så er det sværere at læse, og teksten bliver usammenhængende og svær at forstå. Dit barn tolker situationen som: ”Vi har travlt, så nu skal jeg skynde mig at vise mor/far, hvor dygtig jeg er.” Men det ender med et nedslået barn, som opdagede, at læsning var svært, og som ikke fik ros af sine forældre. Et barn som konkluderer: ”Jeg kunne ikke det, jeg troede, så jeg er dårlig til at læse. Jeg får det sikkert ikke lært”.
1. At skælde ud på dit barn over, at nogle ord er svære at læse eller at huske. Her tolker dit barn let dine ord som: ”Jeg er sikkert så dum, at jeg ikke kan huske ordene udenad”. Der bliver plantet negative følelser i forbindelse med læsning i dit barn, og dit barn mister troen på, at det er muligt at lære at læse. Tydeligvis ved dit barn ikke hvad der står, ellers var ordet nok blevet læst med det samme. Det handler om din frustration.
2. Presse dit barn til at læse en tekst, som er for svær. Måske kender du det med, at du sidder og keder dig, og dit barn får intet ud af teksten, fordi det hele er blevet hakket i stykker. Når dit barn læser sådan, så er teksten for svær, og dit barn får intet ud af indholdet. Det bliver bare lange rækker af ord. Hvis du er heldig, så kan dit barn bruge billederne til at forstå teksten. Dit barn tolker situationen som: ”Det her giver ingen mening, og det er hårdt arbejde, det kan jeg ikke, og det gider jeg ikke at lære”.
3. Ikke have tid til at læse med dit barn. Måske kender du det med, at I får glemt at læse dagligt, eller at læsetræningen lige må stoppes ind i hullerne i dit program: Når du har travlt eller er stresset, så kan dit barn ikke finde ro til at fordybe sig, fordi stress/fortravlet energi smitter. Bare rolig, jeg beder dig ikke om at finde mere tid. Så kører den negative spiral: Dit barn kan ikke koncentrere sig om læsningen, dit barn forstyrrer sig selv i læsningen for at holde øje med tiden og dig, og så er det sværere at læse, og teksten bliver usammenhængende og svær at forstå. Dit barn tolker situationen som: ”Vi har travlt, så nu skal jeg skynde mig at vise mor/far, hvor dygtig jeg er.” Men det ender med et nedslået barn, som opdagede, at læsning var svært, og som ikke fik ros af sine forældre. Et barn som konkluderer: ”Jeg kunne ikke det, jeg troede, så jeg er dårlig til at læse. Jeg får det sikkert ikke lært”.
Når hjælpen får den modsatte effekt
Nu ved du, hvordan du identificerer de 3 værste fejl, du kan begå, når du læser med dit barn. Når du begynder at kunne se dine egne fejl, så kan du gøre noget for at ændre på det.
Bemærk lige, at i alle 3 situationer tænker du som forældre sikkert, at du hjælper dit barn med læsningen eller hepper på dit barn, men det giver lige præcis den modsatte effekt, derfor er det vigtigt at blive bevidst om, hvad der sker – hvorfor læsningen løber af sporet.
Når du har styr på og er bevidst om, hvad du ikke skal gøre, er du klar til at komme i gang med at lære, hvad du kan gøre i stedet! Og du og dit barn kan få vendt læsningen til en positiv og rar oplevelse.
Når du er klar til at arbejde videre med at hjælpe dit barn på en god måde, kan du med fordel læse vores blogindlæg “3 tips til bedre læsning“.