3 tips til bedre læsning

Undgå gråd og skældud og hjælp i stedet dit barn og dig selv med at øve læsetræning, der virker.

Sådan lykkes du og dit barn med læsningen

Med 3 simple tips til bedre læsning, kan du og dit barn få succes med læsetræningen derhjemme.
De fleste forældre og børn drømmer om, at lektierne og læsningen skal være en hyggestund for forældre og barn. Og det kan også lykkes for jer.
Men først er det vigtigt, at I har fundet ud af, om I ubevidst kommer til at begå nogle af de 3 værste fejl, man kan, når man som forældre gerne vil hjælpe sit barn med læsningen.
Vil du gerne undgå, at læsningen ender i skældud, gråd og frustration hos dig og dit barn? Og er du klar til at hjælpe dig selv og dit barn til at ændre på læsesituationen derhjemme?
Så læs med her og få vores tre gode råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn med læsningen.

Gør noget andet end du plejer

Det siger sig selv, at hvis vi hver gang går ned ad den samme sti, så ender vi også hver gang det samme sted. Sådan er det også med læsetræningen derhjemme. Hvis du forsøger at få dit barn til at læse med en forventning om, at det ikke gider, at I skal kæmpe om det, og at det bliver svært for både dig og dit barn at komme igennem minutterne med læsetræning, så starter I ud det samme sted, som I plejer. Også selvom du godt ved, at det ikke kommer til at fungerer. Men nye vaner tager tid at indarbejde, så det er vigtigt, at du er tålmodig med dig selv, når du skal følge de 3 tips til en bedre læsning. Når først du har erkendt, at det, I gør lige nu, ikke fungerer, så er du parat til at begynde at ændre vaner, når I læsetræner, og så er du allerede godt på vej.

1. trin mod bedre læsetræning – din positive indstilling

Din tålmodighed og positive tilgang til læsningen er altafgørende, for dit barns mod på at lære at læse. At knække læsekoden er hårdt arbejde for alle børn, og det kræver forældre med overskud, tålmodighed og opmuntring. Nogle gange tager det altså 1000 gentagelser, før barnet automatisk genkender et ord, så der skal mange øvelser og ganske stor opmuntring til undervejs, for at barnet lykkes med at øve sig.
Hvis du kan mærke, at du bliver irriteret, så tæl til 10, hent en kop kaffe eller noget andet, som lige kan aflede dig, så du hurtigt kan vende tilbage og være der for dit barn. Dit barn mærker din irritation, også selvom du ikke siger det højt. Omvendt smitter din gejst og din positive energi og rummelighed, så dit barn får lyst til at fortsætte læsetræningen, selvom det kræver masser af arbejde.
Hvis du er meget i tvivl om, hvad du ikke skal gøre, når du læsetræner med dit barn, kan du med fordel læse vores blogindlæg “De 3 værste fejl, du kan begå“.

3 ting du skal gøre for at lette læsningen

Her kommer nogle helt enkle råd til, hvordan du hjælper dit barn med læsningen allerede nu, uden at du skal ”uddannes” som lærer. Det allervigtigste er nemlig, at du kan hjælpe dit barn igennem læsningen, så:
  • dit barn undgår negative oplevelser med læsning
  • teksten giver mening
  • samtidig med, at dit barn læser mest muligt af teksten selv Det er selvfølgelig en svær balancegang mellem at hjælpe barnet med læsningen og at hjælpe barnet til selv at prøve at læse de ukendte ord. Det er vigtigt, at barnet ikke føler sig presset til at gøre noget, det ikke kan.

2. trin mod bedre læsetræning – en tekst på det rette niveau

I begyndelsen, når dit barn skal lære at læse, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på, om teksten, dit barn skal læse og øve sig på, nu også passer i niveau til dit barn. En tekst der er for svær er umulig for barnet at komme igennem, og den er umulig for barnet at få mening ud af. I værste fald får en for svær tekst barnet til at opgive og helt miste modet på at læse. Vælg derfor en tekst, der passer til dit barns niveau, og hjælp med at teksten bliver forstået. Du kan fx
• Genlæse hver sætning, så teksten giver mening for dit barn. Du læser sætningen efter dit barn.
• Snakke med dit barn om teksten, så du sikrer dig, at den giver mening for barnet – kig gerne på billederne, og snak om hvem og hvad, man kan se.
• Læse hele teksten op for dit barn, så dit barn oplever, at teksten kan give mening. Når man læsetræner, er gentagelserne vigtige for barnet. Det er derfor en god idé at læse den samme tekst igennem flere gange. Du kan med fordel læse vores blogindlæg “Gentaget læsning“, når du er klar.

3. trin mod bedre læsetræning

Læsetræning tager tid, men vigtigst af alt kræver det nærvær. Og på samme måde som når du dyrker motion, så er lidt bedre end ingenting og få minutters læsetræning med høj kvalitet er bedre end at du prøver at presse mere læsetid ind og så stresser rundt og alligevel ikke har overskud til at være der for dit barn, mens det læser. Stress smitter, og dit barn vil kunne føle sig presset over at skulle læsetræne og samtidig mærker, at der ikke er tid til at få gøre sig umage. Tilpas derfor tekstmængden til den tid, I har. Du kan f.eks. sige: ”I dag har jeg kun lige 5 minutter til at læse med dig, så derfor skal du kun læse 2 sider i bogen”. Så har du taget ansvar for jeres begrænsede tid, og dit barn kan se, at der er tid nok til at gøre sig umage med læsningen.

Sådan får I endnu mere succes med læsetræningen

Godt klaret! Når du er lykkedes med de 3 trin mod bedre læsning, har du allerede taget et vigtigt og stort skridt mod en bedre læseoplevelse:
Din positive energi vil smitte af på læsestunderne og dit barn finde ro til og mod på at læsetræne sammen med dig.

Det er ofte små men vigtige ændringer, der skal til for at ændre hele barnets oplevelse af læsning. Husk samtidig dig selv på, at det tager tid at ændre vaner, og at både du og dit barn har brug for mange gentagelser, før I er blevet fortrolige med det nye.
Jeg mener, at alle forældre skal have en fair chance for at hjælpe deres eget barn med at lære at læse. Det koster alt for meget energi og dyrebar tid for både dig og dit barn, når læsetræningen går i hårdknude.

Hvis du vil lære endnu mere om, hvordan du hjælper dit barn til at få en sikker og god læsestart, så kan jeg anbefale dig at købe mit onlinekursus til forældre med børn i 0. – 2. klasse, hvor jeg selvfølgelig går endnu mere i dybden med, hvordan du skaber de allerbedste vilkår for, at dit barn lærer at læse.
I over 20 år har jeg undervist i læsning, og jeg ved, at du som forældre har nøglen til at hjælpe dit barn til at lære at læse. Du skal bare lære hvordan.

Online læsekursus

Derfor har jeg lavet dette onlinekursus til dig, som har et barn i 0. – 2. klasse, så du kan blive klædt godt på til at hjælpe dit barn effektivt videre med sin læsning. Du er klar til at tage de første skridt på jeres nye vej ind i læsningen allerede efter 15 minutters undervisning.

Hvis du er klar til at lære, hvordan du skal læse med dit barn, så læsetræningen bliver både hyggelig og effektiv, så klik og bestil kurset på knappen lige herunder. Du modtager kurset på mail med det samme.
Scroll til toppen