Forældre bør have en fair chance

I Læsekarrusellen mener vi, at alle forældre har ret til at vide, hvordan de bedst hjælper deres barn med læsningen. Som børnehaveklasseleder kan du nemt guide forældrene, når bare du ved hvordan.

Læsetræning er mere end bare 20 minutter

Da jeg var lærer, var der nærmest ikke tid til at vejlede forældrene, når de havde brug for det.
Det blev oftest til et par sætninger om, at det var vigtigt at læsetræne hver dag, og hvis forældrene kunne hjælpe børnene med at bruge bogstavernes lyde til at læse nye ord, så skulle det nok gå.
Underviser du i indskolingen, har du sikkert også oplevet, at det er svært at få tiden til at slå til, så man kan vejlede alle forældre. Og er du forældre til et barn i indskolingen, har du muligvis oplevet at få den samme besked, som jeg gav forældrene. Men der skal mere til, for at læsetræningen lykkes, og jeg kan vise dig, hvad det er.

Professionel læsevejledning

I mine første år som lærer vidste jeg faktisk heller ikke, hvordan jeg skulle forklare og sætte ord på, hvad forældrene ellers kunne gøre i forhold til deres børns læsning. Det var faktisk ret frustrerende for mig, og også for forældrene, kunne jeg se. Over nogle år tog jeg uddannelsen som læsevejleder. Her fik jeg sat ord på, hvad læsning er, og hvordan børn lærer at læse. Jeg vidste det jo godt i forvejen, men det var tavs viden for mig, og derfor var det så svært at forklare.
At hjælpe sine børn med læsning kræver ikke, at man tager en uddannelse i læsning. Men det kræver professionel læsevejledning at få sat ord på, hvad man som forældre skal gøre for at lykkes med at støtte sit barn i læseindlæringen.
Det samme gælder for dig, der er børnehaveklasseleder. Når du får sat ord på al den tavs viden, du har, bliver det meget nemmere, hurtigere og simplere at hjælpe forældrene.
Du har helt sikkert masser af erfaring med praksis i at lære børnene at læse, men det er ikke sikkert, at du har fået sat ord på, præcis hvad det er du gør, og hvorfor det virker. Måske oplever du, at det er enormt svært og tidskrævende at sætte forældrene ind i, hvordan de bedst støtter op om børnenes læsning, og måske er du i tvivl om, hvad du skal fortælle dem. Hvis det er sådan, så kan det meget vel være, at du blot mangler at få sat professionelle termer på al den tavs viden, du har.
Det er netop det, jeg gør på mine kurser til børnehaveklasseledere; sætter ord på al den viden og erfaring de (ubevidst) har i forvejen.

3 råd til forældrene

Her kommer nogle helt enkle råd, som du kan give forældrene helt i starten af børnenes læseindlæring, når de gerne vil vide, hvordan de hjælper deres barn med læsningen. Det allervigtigste er nemlig, at du kan hjælpe dit barn igennem læsningen, så:
  • dit barn undgår negative oplevelser med læsning
  • teksten giver mening
  • samtidig med, at dit barn læser mest muligt af teksten selv.
    Det er selvfølgelig en svær balancegang mellem at hjælpe barnet med læsningen og at hjælpe barnet til selv at prøve at læse de ukendte ord. Det er vigtigt, at barnet ikke føler sig presset til at gøre noget, det ikke kan.

Skolen mangler ofte ressourcer til at hjælpe i tide

I de 18 år, hvor jeg underviste i folkeskolen, ønskede jeg ofte, at jeg havde bedre tid og større mulighed for at hjælpe forældre. Når jeg kigger ud i folkeskolen nu, så er det ikke blevet bedre. Jeg ser fortravlede lærere, og jeg ser forældre, som føler sig kørt ud på et sidespor i forhold til deres egne børns læring.
Jeg ved, at mange børnehaveklasseledere og forældre ville ønske, at der var flere ressourcer i skolerne, så det enkelte barn kunne få en ekstra hjælpende hånd med læsningen, eller så forældrene kunne få noget vejledning i, hvordan de selv kunne hjælpe deres barn videre.

Det er faktisk en af de vigtigste grunde til, at jeg etablerede Læsekarrusellen.

Jeg mener nemlig, at alle forældre skal have en fair chance for at kunne hjælpe deres eget barn med at lære at læse. Samtidig mener jeg, at alle børnehaveklasseledere bør have en fair chance for at støtte både børn og forældre bedst muligt i læsetilegnelsen.

I Læsekarrusellen har vi tid til at forstå:

1. den kamp børnene kæmper med at lære at læse 

2. at forældrene selv er en supervigtig brik i forhold til barnets læring, og

3. hvordan du som børnehaveklasseleder bedst kan hjælpe forældrene til at hjælpe deres eget barn til at lære at læse

Hvis du gerne vil vide mere om, hvad du konkret kan gøre, så læs med nedenfor.

Hjælp til børnehaveklasseledere - her eller på skolen

I Læsekarrusellen har vi flere måder, vi kan hjælpe og vejlede dig og din skole på. Som børnehaveklasseleder har du mulighed for at hente sparring og få sat ord på din viden allerede nu. Du har også mulighed for at inspirere og engagere forældrene og dele det med resten af din skole. Læs om dine muligheder her.
  •  Book et foredrag til din skole Mange forældre føler sig fortabt i forhold til deres barns læsetræning allerede fra begyndelsen. Men sådan behøver det slet ikke at være. Jo mere forældrene føler sig sikre i at hjælpe deres børn, jo mere engagerede forældre og børn får vi, og af det kommer også dygtige læsere. I Læsekarrusellen har vi gode erfaringer med forældreinddragelse i forbindelse med læsning. I vores foredrag til forældre, giver vi vores bedste råd videre, så du som børnehaveklasseleder nemt i fremtiden kan hjælpe forældrene, og så forældrene føler sig mere sikre allerede fra den første læsning.
  • 5-dages kursus i læseundervisning
    Når du har en elev, der ikke så let får lært at læse, så står du med en udfordring, som oftest er svær at løse på egen hånd. Nu tænker du måske, at det burde du vide, eller at det forhåbentlig bliver bedre med tiden, og ja, det kommer nok, men hvor langt er klassekammeraterne så nået med deres læsning i mellemtiden?
5-dages kurset er målrettet børnehaveklasseledere og når omkring alle emner inden for den første læsning. Kurset vil komme dig som børnehaveklasseleder til gode, og du vil i den grad kunne mærke, hvordan det hjælper dig i praksis. Både dine dygtige læsere i klassen og eleverne med læseudfordringer eller ordblindhed vil profittere af din nye viden og inspiration til praksis.
  • Kursus i læsning på lærerværelset
    En helt tredje mulighed for at få sat faglige begreber på læseundervisningen, så det kan mærkes direkte i praksis, er at få et skræddersyet kursus i læseundervisning på jeres skole. Vi kommer ud og holder oplæg, så det passer til netop jeres behov. Kontakt os, så vi kan aftale nærmere.

Til forældre med behov for hjælp lige nu

Forældre har mulighed for at få hjælp på flere måder.
1. Den gratis vej.

Her på bloggen og i min gratis Facebookgruppe kan du finde mange forskellige foredrag, hvor jeg blandt andet fortæller om:

• Hvordan læsning kan leges ind

• Børnestavning

• Hvordan bogstavlydene kan anvendes i læsetræningen

Du anmoder om medlemskab af Facebookgruppen: ”Skolestart – om læsning og skrivning” her.

Du kan altså finde en masse viden om læsning og skrivning og ikke mindst om, hvordan du helt konkret griber læsetræningen an sammen med dit barn. Her er vejledningen ikke personlig.

2. Du kan investere 1995,-kr. i et Online forløb , der giver dig en grundigere gennemgang af, hvordan du med sikker hånd kan hjælpe dit barn videre med læsningen.
Jeg guider dig gennem hele processen, og du får ovenikøbet materialer og personlig vejledning med i prisen. Så kan vi sikre os, at læsetræningen præcist tilpasses dit barns udfordringer, og du har mulighed for at få hjælp, hvis I støder på udfordringer. På onlinekurset fortæller jeg dig alt det, som jeg så gerne ville have fortalt forældrene, da jeg var underviser i folkeskolen.
Du kan bestille online forløbet her.

3. Du kan vælge at investere i et læseforløb til dit barn i Læsekarrusellen. Denne løsning er god, hvis dit barn er kommet bagud med læsningen, og I gerne vil have det indhentet igen. Undervisningen i Læsekarrusellen er altid skræddersyet til dit barn og jeres familie.

• Intensivt læseforløb på 5 dage

Et læseforløb starter altid med en gratis og uforpligtende læsevurdering. Så kan jeg vurdere, hvilken støtte dit barn har behov for, og I kan mærke efter, om jeg er den rette samarbejdspartner for jer.

Klik på knappen og bestil en gratis læsevurdering af dit barns læsning!

Scroll to Top