Læsning er vigtigt for selvværdet
Læs her, hvordan læsningen kan få afgørende indflydelse elevers tro på sig selv.
Den vigtigste kompetence
En af de kompetencer, som får stor betydning for et barns skoleliv og fremtid, er læsning. Men behøver alle børn at kunne læse godt allerede i indskolingen, tænker du måske?
Det korte svar er ja. Allerede i de yngste skoleklasser er gode læsekompetencer nødvendige for at kunne følge med i de fleste fag. Selv musik, billedkunst og matematik kræver gode læsekundskaber. Læsning giver adgang til at blive god til andre fag, og det giver barnet helt andre muligheder, end hvis det har læsevanskeligheder. Og det værste af det hele; læsevanskeligheder sætter sig på selvværdet.
Når et barn har svært ved at lære at læse, så sker der ofte det, at barnet får en følelse af, at det er svært at lære noget nyt.
Måske har du ikke tidligere tænkt på, hvor stor indflydelse læsning har haft på dit liv, men prøv at lægge mærke til det fremover. Så vil du sikkert opdage, hvor mange informationer du får på skrift hver eneste dag; det er tusindvis. Og hvor vigtig dine læsekompetencer har været for de uddannelsesvalg og jobvalg, du har truffet.
For at kunne give alle børn gode muligheder for et godt selvværd, faglig udvikling og den uddannelse, de drømmer om, er vi nødt til at sætte ind over for elevernes læsevanskeligheder så tidligt som muligt.
Forældresamarbejde
Forældresamarbejde om læsning er utrolig vigtigt, ikke mindst hvis der er tale om elever med læsevanskeligheder. Og det er allerede tidligt i forløbet værd at drøfte muligheder for eksempelvis hjælpemidler.
De fleste forældre ønsker for deres børn, at de lærer at læse, men hvis først læsningen er gået i hårdknude, kan det være rigtig svært at vide, hvordan man som forældre kan komme videre med læsetræningen derhjemme. Det er hårdt arbejde at se sit barn blive ked af det, vred eller helt melde pas hver eneste dag, når der skal læses.
Derfor indgår forældreinddragelse også altid som emne i Læsekarrusellens kurser.
Fra negativt selvbillede til 'jeg kan det hele'
Én ting er hvad vi gerne vil opnå af uddannelse, job og viden, men noget andet er, hvordan vi har det og oplever os selv. Et barn som ikke kan læse, kan være i risiko for at udvikle et negativt selvbillede i forhold til at kunne lære.
Som jeg ofte forklarer det:
Et barn kan sagtens føle sig dygtig til at gå i skole uden at være god til f.eks. matematik, men det er svært at føle sig god til at gå i skole, hvis det er svært at læse. I skolen, hvor barnet har sin ”arbejdsdag”, er læsning nøglen til rigtig mange fag og informationer. Selv i musiktimerne skal et barn kunne læse for at kunne synge med på nye sange.
Det giver hurtigt en negativ spiral i forhold til barnets skolegang, fordi barnet får et billede af sig selv som en, der ikke er god til at læse, ikke er god til at lære og dermed ikke er god til at gå i skole.
Netop barnets selvbillede af ikke at være god til at gå i skole og lære noget, er det, der giver de store udfordringer, hvis barnet ikke hurtigt får hjælp og kommer ud af den negative spiral.
Det er også barnets følelse af ikke at kunne leve op til kravene og ikke at kunne klare de opgaver, som klassekammeraterne kan, der giver vredesudbrud, konflikter og frustrationer, både i skolen og derhjemme, når familien, forsøger at få klaret den daglige læsetræning.
I Læsekarrusellen oplever vi ofte, at forældre kommer tilbage til os med historier om, hvordan deres barn, der er i et læseforløb hos os, pludselig er begyndt at komme hjem og stolt fortælle løs om, hvor mange mål det har scoret i fodbold, hvor god det er til at tegne eller hvor let det er at regne gangestykker. I takt med at barnet begynder at opdage, at det kan lære at læse, at det kan få hjælp, og at det kan lære, hvordan barnet kan hjælpe sig selv til at blive bedre, så begynder barnet at få øje på alle de andre ting, som det også kan. Og vigtigst af alt; barnet tror på, at det kan lære nyt, også selvom det har læsevanskeligheder.
Du kan gøre en forskel
Heldigvis kan du som børnehaveklasseleder gøre en stor forskel for børn med læsevanskeligheder. Helt ubevidst kan vi komme til at tænke, at eleven nok skal lære at læse en dag, at det nok bare kommer lidt senere og endda acceptere at det nok bare ikke lige er dén elevs stærke side. Men det har du gode muligheder for at ændre på, når bare du ved, hvad der skal til for, at de børn, der har svært ved læsningen, også kan lære at læse.
Når du er bevidst om, hvilke metoder du vil bruge hvornår og hvorfor, og du føler dig bakket op af din teoretiske viden, kan du omdanne din praksis til et klasserum, hvor alle får mere ud af læsningen.
Ofte kan større viden og få ændringer i praksis ændre rigitg meget i forhold til læsningen i klasserummet, og det bliver nemmere at få vendt den negative spiral, der kan opstå hos elever med læsevanskeligheder.
Vil du gerne blive klogere på, hvordan du bedst hjælper dine elever, kan jeg anbefale dig, at læse de andre blogindlæg. Hvis du er klar til at få mere hjælp, kan du læse mere på mine kursus- og foredragssider.